Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet

Guide til D-dag og Operation Overlord

2. Verdenskrig: invasionen i Normandiet den 6. juni 1944

D-dag: den 6. juni 1944. På strandene i Normandiet indleder allierede tropper angrebet på Atlantvolden og de tyske hære i Frankrig. Med Operation Overlord er den anden front i Europa åbnet!

Invasionen var og er stadigvæk den største landgangsoperation i historien, og er siden hen blevet synonymt med den militære forkortelse D-dag (eng: D-Day).

Landgangen var en imponerende militær bedrift. Forud var gået flere år med detaljeret planlægning og træning på alle niveauer i det militære hierarki. Men æren for udfaldet af begivenhederne på selve D-dag må nødvendigvis tildeles de tusinder af soldater, der fra små landgangsbåde eller nedkastet med faldskærm og med livet som indsats kæmpede sig ind over strande og marker. Invasionshistorien er fuld af beretninger om heltemod og snarrådighed i situationer, der var afgørende for det endelige udfald til fordel for de allierede.

På rejse i Normandiet i Frankrig er det næppe muligt at undgå at møde sporene fra de historiske begivenheder, der fandt sted i området for mere end 60 år siden. "The Normandy open air museum" byder den besøgende på interessante museer, mindesmærker, soldatergravpladser og spændende historiske lokaliteter. Alt sammen oplevelser, der tilsammen vil tegne et både imponerende og bevægende portræt af en de mest afgørende begivenheder under 2. Verdenskrig.

På disse sider præsenterer jeg en lille invasions-guide med inspiration til udflugter og museumsbesøg samt tilhørende baggrundsstof. Til brug for den almindeligt interesserede eller den rejsende, der ønsker at komme lidt tættere på de historiske begivenheder, der fandt sted her - og måske mærke historiens vingesus.

Mere end 65 år er gået siden invasionen fandt sted. De tilbageværende veteraner bliver af naturlige årsager færre og færre og dermed forsvinder også snart endegyldigt muligheden for at høre dem berette om deres oplevelser.  Med dette website håber jeg at kunne bidrage med at bevare mindet om de mænd, der kæmpede og døde for en bedre verden.

De allierede udså sig Normandiet i det nordvestlige hjørne af Frankrig som invasionssted. Invasionsstyrkerne gjorde landgang på kysten 5 forskellige steder med hver sit kodeord. Til at beskytte invasionsstyrken mod angreb i flanken blev der nedkastet faldskærmstropper. I følge planen skulle byer som Caen og Bayeux være indtaget på D-dag. Sådan gik det dog ikke.

Kortet har pegefølsomme områder

  Hit Counter

Kort introduktion til webstedet

(Peg på pilene for at rulle)

Har du besøgt Normandiet?

Så klik her...

Startside Landgangen Seværdigheder Baggrundsstof Links & Litteratur Om webstedet
Webmaster