Krigsgravpladser i Normandiet
Der findes mange gravpladser for faldne soldater under
slaget om Normandiet. Forskelle i nationale traditioner samt sejrherrernes
bestemmelser om udformning og placering af gravpladser for tyske faldne
sætter sit markante præg på de forskellige gravpladser.
England har en lang tradition for at begrave deres faldne på eller nær selve
kamppladsen. Det har sat sig spor i det normanniske landskab, hvor forholdsvis
små engelske gravpladser er udlagt mange steder. På den mindste gravplads,
Jerusalem War Cemetery ved Chouain, er kun begravet 40 faldne.
USA har efter ønske fra pårørende i mange tilfælde hjemført deres faldne
til begravelse hjemme. De, som ikke er hjemført, er samlet på to meget store
gravpladser. Den ene er placeret i terrænet bag Omaha Beach nær byen Colleville-sur-Mer.
De tyske faldne er ofte begravet, hvor de faldt. Der er fx mange
tyske gravsteder på de britiske gravpladser i Bayeux og Ranville.
Derudover er de tyske faldne samlet på større gravpladser, hvoraf
gravpladsen ved La Cambe er den eneste tæt på
invasionskysten.
Fælles for alle gravpladser er, at de holdes pænt og dermed fremstår som
et værdig hvilested for de faldne. Udover at pårørende
har mulighed for at besøge deres mistede familiemedlem, fungerer gravpladserne
samtidig som mindelunde.
Er man i området, bør man tage sig tid til at besøge en eller flere gravpladser.
Det er en speciel, bevægende og på sin egen måde en mindeværdig oplevelse.Brug kortet til at finde oplysninger om gravpladserne eller løb listen
nedenfor igennem. Listen over gravpladser er inddelt efter sektor; den er ikke en komplet, men dækker hovedparten af gravpladserne indenfor invasionsområdet.
Sword
Juno
Gold
Omaha
Utah