










|
"The Funnies"
Den specialiserede kampvognsstyrke blev skabt i den engelske 79.
panserede division.
Denne division adskilte sig fra andre divisioner ved ikke at blive indsat i kamp
som en samlet division. Divisionens formål var primært at stå for udviklingen af en række forskellige panserede specialkøretøjer.
I spidsen for divisionen stod general Sir Percy Hobart, en pensioneret general,
der i 1941 gjorde tjeneste som korporal i det lokale hjemmeværn, men som nu blev
hentet tilbage til aktiv tjeneste af Winston Churchill. Hobert havde tidligere
havde stået for opbygningen af den 7. panserede division "The Desert Rats" i
Ægypten, som efterfølgende bidrog væsentlig til de allieredes sejr i Nordafrika.
Tilbage i tjenesten stod han først for opstillingen af den 11. panserede
division og derefter fik han kommandoen over den 79. panserede division.
Specialkøretøjerne blev
alle skabt til at løse en speciel opgave under landgangen, men en del af
køretøjerne kunne fortsætte som almindelige kampvogne efter opgaveløsningen. På
grund af deres særlige udseende og egenskaber blev de kendt som "The Funnies"
eller "Hobarts Funnies".
I takt med udviklingen af køretøjerne blev kampvognsenheder rundt om i de
britiske styrker udrustet med køretøjerne eller nye enheder blev opstillet.
Enkelte af divisionens enheder kæmpede dog som samlet enhed på
D-dag.
Specialkøretøjerne indgik som støtte til infanteriet i de første
landgangsbølger og blev landsat direkte på kysten (undtagen DD kampvognen). De opererede i grupper, hvis sammensætning var nøje afstemt
efter præcis de opgaver, der skulle løses på de enkelte strandafsnit.
Her er et udpluk af de mange specialkøretøjer, der kom i aktion:
| DD Duplex Drive Tank
Amfibiekampvogn |
|
Sherman DD Tank.
|
Ombyggede Sherman kampvogn med en
kæmpe sejldug omkring sig, hvormed kampvognen kunne holde sig flydende.
En propel sørgede for fremdriften. Skulle søsættes og selv sejle ind før
infanteriet gjorde landgang for at kunne yde soldaterne dækning.
Ualmindelig sårbar over for høj, hvilket specielt amerikanerne på Omaha kom til at føle. De fleste af 32
amfibiske Shermankampvogne sank. |
| Flail Tank
Mineplejl |
 |
Sherman Flail Tank.
|
Sherman kampvogn til minerydning.
Kampvognen fik monteret to stålarme
strittende frem foran sig, mellem hvilke en tromle var fastgjort. På
tromlen var monteret lange jernkæder, der under tromlens rotation ville
slå hårdt i jorden og detonere eventuelle miner. |
| Bobbin
"Roulade" |
 |
Churchill AVRE Bobbin.
|
Churchill AVRE kampvogn, der kunne rulle
måtter eller stålnet ud foran sig, køre henover dem og efterlade en
midlertidig vej. |
| Faskine |
 |
Churchill AVRE Fascine.
|
Churchill AVRE kampvogn medbringende et enormt
bundt tømmer, som kunne kastes i fx pansergrave, så kampvognen selv og
andre køretøjer kunne passere. |
| Small Box Girder Bridge - SBG
Broslagningskampvogn |
Churchill AVRE kampvogn medbringende en bro,
der kunne lægges over brede grøfter og åer. |
| Armoured Ramp Carrier - ARK
Broslagningskampvogn |
 |
Churchill AVRE ARK.
|
Churchill AVRE kampvogn uden tårn, hvor en
sammenklappelig bro i stedet var monteret direkte ovenpå undervognen.
Køretøjet kunne da køre direkte ned i fx en forsænkning og slå broen ud,
hvorefter de efterfølgende køretøjer kunne køre henover rampe og køretøj. |
| Krokodillen |
 |
Churchill AVRE Crocodile.
|
Churchill AVRE kampvogn påmonteret en enorm
flammekaster. Efter sig trak den en påhængsvogn med ekstra brændstof
til flammekasteren. |
| Beach Armoured Recovery Vehicle - BARV |
 |
Sherman BARV.
|
Kampvogn uden tårn, men med en
overbygning, der tillod køretøjet at køre i vand. Brugt til rydning og
bugsering af haverede køretøjer på stranden. |
| Bulldozere |
 |
D-7 Armoured Bulldozer.
|
Bulldozerne blev blandt andet
brugt til rydning og bjærgning af havarerede køretøjer. |
 |
| Churhill AVRE kampvogn med Petard
morter (juni 2004) |
De amfibiske kampvogné og de minerydende plejle var ombyggede Sherman kampvogne. De øvrige
køretøjer var primært ombyggede Churchill kampvogne, og de omtales ofte i den engelsksprogede fortælling som AVRE
kampvogne: Armoured
Veicle Royal Engineer, fordi det efterfølgende var ingeniørtropperne, der fik
dem tildelt. Mange af de ombyggede Churchill kampvogne fik i stor udstrækning
udskiftet den almindelige kanon med en 290 mm Petard spigot morter, der kunne
skyde en kraftig sprængladning - "flying dustbin" - en flyvende skraldespand - ud på en afstand af max. 90 m. Petard'en skulle
især bruges mod de tyske bunkers på stranden. Den var svær at betjene, den
skulle fx lades forfra gennem en luge under morteren! Men den var effektiv.Englænderne og canadierne gjorde i stor udstrækning brug af
specialkøretøjerne, hvilket efter alt at dømme medvirkede til at lette
infanteriets opgave under landgangens første faser. Englænderne tilbød
naturligvis amerikanerne ideen, men amerikanerne afviste den - på nær et
enkelt køretøj: den amfibiske Shermankampvogn.
Følgende kampvognsregimenter og AVRE enheder deltog i landgangen i den
britiske sektor:
| |
DD kampvogne |
Mineryddende plejle |
AVRE enheder |
| Sword |
13th/18th
Hussars A og B eskadronen |
22nd Dragoons A
eskadronen |
5. Armoured Engineer Regiment
77. og 79. eskadron |
| Juno |
Fort Garry Horse tank regiment 1st Hussars
Regiment |
22nd Dragoons B eskadronen |
5. Armoured Engineer Regiment
26. og 80. eskadron |
| Gold |
Nottinghamshire (Sherwood Rangers) Yeomanry
4th/7th Royal Dragoon Guards |
Westminster Dragoons B og C
eskadronen |
6. Armoured Engineer Regiment
81. og 82. eskadron |
Et almindeligt britisk kampvognsregiment bestod i 1944 af 3 eskadroner, hver med 4
troppe. Hver trop bestod af 4 kampvogne. Hertil kommer stabsenheder.
AVRE kampvognene blev opstillet i 5., 6.
og 42. Armoured Engineer Regiments (panseringeniørregiment) og samlet som 1. Armoured Engineer Brigade
Royal Engineers.
Et AVRE kampvognsregiment bestod af 4 eskadroner, hver med 4
troppe. I hver trop indgik 6 køretøjer. Under selve landgangen var de mineryddende
pleje under kommando af de AVRE enheder, de var tilknyttet.
Kilder:
Se billeder af flere af de specialbyggede Churchillkampvogne her:
|
|
|