Andrew Higgins: Landgangsfartøjer til ethvert formål
Selvom det i dag forekommer at være en naturlig forudsætning for landgang
på en kyst, at man råder over landgangsfartøjer, var denne holdning ikke
specielt udbredt blandt militære planlæggere forud for og i begyndelsen af 2.
Verdenskrig. Men begivenhedernes gang viste noget andet. I Berlin planlagde
tyskerne under kodenavnet "Sealion" en landgang i England på et
tidspunkt i begyndelsen af krigen, hvor Tyskland klart var England militært
overlegent. Men meget tyder på, at operationen måtte opgives, fordi tyskerne
ikke rådede over landgangsfartøjer.
Da de allierede for alvor gik i gang med at forberede en landgang på
fastlandet, stod det hurtigt klart, at en flåde af specialiserede
landgangsfartøjer var en forudsætning. Ikke kun for selve
landsætningsoperationen, mens også efterfølgende, hvor landgangsfartøjerne
skulle medvirke til at holde de allierede hære forsynede, indtil havne af
passende størrelse var erobret.
De fleste landgangsfartøjer blev bygget i USA, der havde den nødvendige
industrikapacitet til at fremstille i tusindvis af fartøjer; ikke kun til brug
i Europa, men også i Stillehavet i kampen mod Japan.
Æren for designet og produktionen af de mindre landgangsfartøjer tilfalder
uden tvivl en bådebygger ved navn Andrew Higgens i New Orleans, Louisiana.
Higgens ejede her et mindre bådebyggerfirma før krigen med 80 ansatte, og da
muligheden bød sig, greb han chancen og kastede sig over produktion af
landgangsfartøjer for staten. Ved krigens afslutning havde han 22.000 ansatte,
og han havde produceret 20.000 landgangsfartøjer.
Efter krigen var General Eisenhower ikke i tvivl, når han omtalte Higgens
som "The man who won the war for us". Selv Hitler var imponeret og
omtalte Higgens som "The new Noah".
De mindste af bådene havde kun et formål: at fragte en deling soldater ind
mellem forhindringer og spærringer og ind på strandbredden. Som fartøj var de
upraktiske og ukomfortable på grund af deres kantede facon og flade bund, der
gjorde dem følsomme over for en urolig sø. Mange soldater led som følge deraf
af en skrækkelig søsyge.
Ombord på fartøjet var en styrmand, og hvad mange måske ikke er klar over,
så måtte disse modige mænd efter at have sejlet ind til kysten sejle ud igen
og hente endnu en deling soldater.
| LCVP |
 |
| LCVP, Omaha Beach Museum (06.2004). |
Landing Craft Veichle Personel
Grundpillen i Higgens serie af mindre landgangsfartøjer. Kunne laste en
deling soldater (30 mand) eller et fuldt lastet køretøj. Blev anvendt
til landsætning af tropper i de første egentlige angrebsbølger |
| LCA |
 |
| Øverst model af LCVP, nederst
model af LCA. Foto fra museet i Arromanches (06.2004). |
Landing Craft Assault
Den britiske udgave af LCVP |
| LCM |
Landing Craft Mechanized
Endnu en Higgens båd, lidt større en LCVP. Kunne bruges til
landsætning af en kampvogn eller et kompagni soldater (ca. 100 mand). |
| LCI |
Landing Craft Infantry
Et egentligt fartøj (50 meter langt), der kunne laste 200 soldater.
Havde ingen rampe foran, men to gangbroer på siderne, hvorfra soldater
gik fra borde. |
| LCT |
Landing Craft Tank
Britisk design. Kunne laste op til 5 kampvogne, der kunne sejles helt
til stranden. Blev fremstillet i forskellige udgaver, blandt andet en type
med en særlig rampe, hvorfra de amfibiske Shermankampvogne kunne
søsættes langt fra kysten. |
| LSI |
Landing Ship Infantry
Ombyggede passagerskibe til brug for troppetransport. Et godt stykke
fra kysten blev de små landgangsfartøjer søsat fra daviderne, hvorefter
tropperne fra rebstiger kravlede ombord. |
| LST |
Landing Ship Tank
Et større fartøj, der kunne rumme op til 32 kampvogne. Skibet kunne
sejle helt til kysten, hvorefter kampvognene kunne køre fra borde gennem
bovporten. Blev ikke anvendt i den indledende fase af landgangen. |